Bliv vores nye Customer Service Advisor

Brænder du for at yde god kundeservice og gøre en forskel for vores kunder, så kan du være den person, vi søger.

Customer service

Fortum har stort fokus på kundernes behov og har et mål om at have branchens bedste kundeservice - i dag og i fremtiden.

Vi har en ledig stilling til besættelse hurtigst muligt i vores team på seks kompetente kunderådgivere. I første omgang er der tale om en tidsbegrænset stilling på et år.

Dit ansvarsområde

Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • Rådgivning og vejledning omkring håndtering af farligt affald
  • Ordrebehandling og fakturering
  • Vedligeholdelse af kundeaftaler og priser

Du afdækker og afhjælper kundens umiddelbare behov, afdækker muligheden for at lave mersalg og afslutter kundedialogen med en tilfreds kunde.

Dine kvalifikationer

Vi forestiller os, at du har følgende faglige og personlige kompetencer:

  • Har en kemisk uddannelse/baggrund fx laborant
  • Er en selvstændig person, der mestrer samarbejde og teamånd
  • Er udadvendt og imødekommende - smilende i telefonen
  • Er struktureret med egne opgaver samt fleksibel over for kunder og kolleger
  • Er vant til at arbejde i et til tider hektisk/travlt miljø med mange igangværende sager
  • Har et godt kendskab til administrative it-systemer samt Office-pakken
  • Har gode engelskkundskaber i tale/skrift.

Erfaring med salg og kundeservice samt kendskab til ADR vil være en fordel.

Vi tilbyder

Vi tilbyder en spændende og udfordrende stilling i en virksomhed i rivende udvikling. Vi har et stort fokus på vores arbejdsmiljø samt medarbejdernes sikkerhed og udvikling. Desuden har vi en velfungerende personaleforening med sociale aktiviteter, kantine og gode træningsfaciliteter.

Ansøgning og CV sendes til Fortum via dette link

Praktiske informationer

Arbejdsstedet vil være hos Fortum i Nyborg. Stillingen er 37 timer pr. uge, og arbejdstiden er placeret i tidsrummet kl. 7.00-16.00/7.00-15.00.

Yderligere oplysninger

Susanne Schultz, telefon 2466 4757, [email protected]

Ansøgningsfrist

4.maj 2020

Gør Danmark renere sammen med os