Fortum Recycling & Waste søger Sales/Backoffice Manager

Du får ansvar for salg til vores små og mellemstore kunder og refererer til den kommercielle direktør.

Vi søger en ny kollega til vores Commercial Team.

Dit ansvarsområde

Du refererer til den kommercielle direktør og får ansvar for salg til vores små og mellemstore kunder.

Dine arbejdsopgaver vil bestå i at prissætte, udarbejde tilbud, forhandle kontrakter, yde affaldsteknisk rådgivning og vejledning, lave salgsstatistikker, følge op på salg og opretholde kundekontakten pr. telefon og e-mail.

Du styrer dine aktiviteter med kunderne via vores CRM og pipeline system, så de oplever den bedst mulige service.

Din kontaktflade vil primært være Danmark, men du vil også have interne kontakter i Finland, Sverige og Norge.

Vi tilbyder dig

Miljø og sikkerhed er en del af vores DNA.

Vi tror på, at vi udvikler mennesker ved at dele viden, uddelegere ansvar og investere i mennesker, der vil gøre en forskel.

Vi tilbyder spændende og relevante udfordringer samt indflydelse på din egen hverdag i en uformel men professionel atmosfære.

I Fortum-koncernen får du mange fagligt stærke og engagerede kolleger. Vi samarbejder konstruktivt om fremtidssikrede bæredygtige kvalitetsløsninger. Du får mulighed for, indenfor en årrække, at kunne udvikle dig til salgschef med egen kundeportefølje.

Vi tilbyder endvidere en god kantineordning, fine motionsfaciliteter og gode oplevelser i en velfungerende personaleforening.

Dine kvalifikationer

Du er sandsynligvis miljøtekniker, kemiker eller laborant og har nogle års erfaring med internt salg eller kundeservice. Derudover besidder du disse egenskaber:

  • Du har en struktureret og seriøs tilgang til salg samtforståelse forat udnytte og aflæse kundens købssignaler i tale og tekst
  • Du brænder for at få salget igennem og sælger hellere på værdier og service, end på pris
  • Du har dynamik og drive til at arbejde hos en central aktør inden for fremtidens behandling og genanvendelse af affaldsprodukter
  • Du bruger din erfaring og dit netværk til at yde professionel sparring og rådgivning
  • Du arbejder selvstændigt og struktureret med overblik i en travl hverdag
  • Du tilegner dig let ny viden, er nysgerrig og er en teamplayer med et stort drive
  • Du er dygtig til at netværke, og behersker dansk og engelsk i både skrift og tale - samt forstår de skandinaviske sprog
  • Du er en habil bruger af Office-pakken, har kendskab til Microsoft Dynamics og er generelt tryg ved at bruge forskellige IT-systemer.

Praktisk info

Stillingen er på 37 t/uge.

Vi indkalder til samtaler løbende og lukker rekrutteringsforløbet, når den rette kandidat er fundet. Vi opfordrer dig derfor til at sende din motiverede ansøgning og dit CV hurtigst muligt.

Send din ansøgning via vores elektroniske rekrutteringssystem senest den 16. juni 2021. Du søger direkte via linket Sales/Backoffice Manager

Har du spørgsmål om stillingen eller vores virksomhed, er du velkommen til at kontakte salgsdirektør Jørn C. Tidemann på telefon +45 6331 7368.

Om virksomheden

Fortum er en europæisk energivirksomhed med aktiviteter i mere end 40 lande. Vi tilbyder vores kunder el, gas,varme, køling og intelligente løsninger, der forbedrer ressourceeffektiviteten. Vi engagerer vores kunder og samfundet til at blive en del af forandringen mod en renere verden. Læs mere på www.fortum.com.

I forretningsenheden Recycling & Waste samarbejder vi med vores kunder i Norden om smarte og bære-dygtige løsninger, som genanvender værdifulde materialer og fjerner skadelige stoffer fra kredsløbet. Læs mere på www.fortum.com/fortum-recycling-waste.

I Danmark tilbyder vi totalløsninger til håndtering, genanvendelse og slutbehandling af farligt affald. Vi beskæftiger ca. 170 medarbejdere. Læs mere på denne side.