Folketingets Beskæftigelsesudvalg rejser i disse dage rundt og tager pulsen på, hvordan beskæftigelsespolitikken, som besluttes på Christiansborg, virker i praksis i erhvervslivet.
Turens første stop var miljøanlægget hos Fortum Waste Solutions A/S i Nyborg. Her fik repræsentanter fra Fortums ledelse en god diskussion med udvalget.
Fortum delte sine erfaringer med god trivsel, samarbejde, efteruddannelse, kultur, stress samt initiativer, som kan forlænge medarbejderens arbejdsliv og sikre god balance mellem job og fritid. Endvidere synspunkter om vækst, rekruttering, effektiv lokal jobformidling og professionel lokalt erhvervssamarbejde.
Folketingspolitikerne fik efterfølgende en introduktion til, hvordan Fortum gennem bæredygtig afgiftning af farligt affald bidrager til den lokale energiforsyning og vækst. Delegationen besøgte bl.a. kontrolrummet, hvorfra behandlingsanlægget overvåges 24/7.
Fortum siger tak for interessen for vores virksomhed og god arbejdslyst med den videre udvikling af beskæftigelsespolitikken!