Vi søger Customer Service Advisor til kompetent team

Som Customer Service Advisor afdækker og afhjælper du kundens umiddelbare behov, afdækker muligheden for at lave mersalg og afslutter dialogen med en tilfreds kunde.

Om Virksomheden

Fortum er en europæisk energivirksomhed med aktiviteter i mere end 40 lande. Vi tilbyder vores kunder el, gas, varme, køling og intelligente løsninger, som forbedrer ressourceeffektiviteten. Vi engagerer vores kunder og samfundet til at blive en del af forandringen mod en renere verden.

I forretningsenheden Recycling & Waste samarbejder vi med vores kunder i Nordeuropa om smarte og bæredygtige løsninger, som genanvender værdifulde materialer og fjerner skadelige stoffer fra kredsløbet.

I Danmark tilbyder Recycling & Waste totalløsninger til håndtering, genanvendelse og slutbehandling af farligt affald. Vi beskæftiger ca. 200 medarbejdere.

Dit ansvarsområde

Brænder du for at yde god kundeservice og gøre en forskel for vores kunder? Så er du den rette person til jobbet.

Vi har stort fokus på kundernes behov og har et mål om at have branchens bedste kundeservice i dag og i fremtiden. I vores team på i altsyv kompetente kunderådgivere har vi to nyoprettede stillinger, som vi ønsker at besætte hurtigst muligt. I første omgang er der tale om tidsbegrænsede stillinger på et år.

Dine primære arbejdsopgaver vil være, at:

  • Give råd og vejledning om håndtering af farligt affald
  • Behandle ordrer og fakturere
  • Vedligeholde kundeaftaler og priser.

Du afdækker og afhjælper kundens umiddelbare behov, afdækker muligheden for at lave mersalg og afslutter kundedialogen med en tilfreds kunde.

Vi tilbyder dig

Vi tilbyder en spændende og udfordrende stilling i en miljøvirksomhed i rivende udvikling.

Vi har et stort fokus på vores arbejdsmiljø samt medarbejdernes sikkerhed og udvikling.

Desuden har vi en velfungerende personaleforening med sociale aktiviteter, kantine og gode træningsfaciliteter.

Dine kvalifikationer

Vi forestiller os, at vores nye kollega har følgende faglige og personlige kompetencer:

  • En kemisk uddannelse/baggrund fx laborant
  • Er en selvstændig person, der mestrer samarbejde og teamånd
  • Er udadvendt og imødekommendei telefonen
  • Er struktureret med egne opgaver samt fleksibel over for kunder og kolleger
  • Er vant til at arbejde i et til tider hektisk/travlt miljø med mange uafsluttede sager
  • Har et godt kendskab til administrative it-systemer samt Office-pakken
  • Har gode engelskkundskaber i tale/skrift

Erfaring med salg og kundeservice samt kendskab til ADR vil være en fordel.

Praktisk info

Arbejdsstedet vil være hos Fortum Recycling & Waste i Nyborg.

Stillingen er 37 timer om ugen, og arbejdstiden er placeret i tidsrummet man-torsdag fra kl. 7.00-16.00 og fredag fra kl. 7.00-15.00. Send din ansøgning via vores elektroniske rekrutteringssystem senest den 31. december 2020. Du søger direkte via dette link Customer Service Advisor

Yderligere oplysninger

Kontakt Susanne Schultz på telefon 2466 4757.