Vi søger en Operating Manager

Vi søger en Operating Manager til daglig ledelse af et af vores vagthold på forbrændingsanlægget i Nyborg.

Operating Manager

Dit ansvarsområde

Du vil være tilknyttet kontrolrummet på forbrændingsanlægget, og dine primære arbejdsopgaver vil bestå i, at:

  • Monitorere og sikre optimal drift af forbrændingslinjer, hjælpeanlæg samt energianlæg, herunder turbiner
  • Forestå den daglige ledelse af vagtholdet
  • Udarbejde arbejdstilladelser vedrørende vores forbrændingslinjer
  • Rapportere fejl på procesudstyr via vores vedligeholdelsessystem, Maximo
  • Deltage proaktivt i optimering, forbedring og standardisering af processer
  • Forestå indsatsledelsen af Fortums beredskab i brand- og ulykkessituationer.
     

Vi tilbyder dig

Oplæring som Operating Manager. Det forventes, at oplæringen tager ca. tre måneder på daghold og efterfølgende tolv måneder på treholdsskift sammen med de forskellige kollegaer på vagten.

Vores syv Operating Managers arbejder, sammen med resten af vagtholdet, i treholdsskift som fordeler sig jævnt på dag-, aften-, natte- og weekendvagter.

Du vil blive en del af en virksomhed, der arbejder for en renere verden, og som har stort fokus på arbejdsmiljø samt medarbejdernes sikkerhed og udvikling.

Vi har også fine træningsfaciliteter og adgang til spændende oplevelser i en velfungerende personaleforening.

Dine kvalifikationer

Som Operating Manager forestiller vi os, at du har følgende kvalifikationer og kompetencer:

  • En teknisk eksamen på maskinmesterniveau
  • Erfaring med at drive større og komplekse procesanlæg
  • Det vil være en fordel, hvis du har kedelpassercertifikat
  • Kendskab til ABB 800xA er også en fordel
  • Du går forrest, når det gælder sikkerhed og miljø på alle områder
  • Du bevarer overblikket, selv når det går stærkt
  • Vi ser gerne, at du har erfaring med Lean og ledelse af et vagthold
  • Du forstår din rolle som nøgleperson i teamet og sikrer et godt samarbejde samt en sikker drift af procesanlæggene.

Praktisk info

Tiltrædelse hurtigst muligt.

Arbejdsstedet vil være hos Fortum Recycling & Waste på Lindholmvej 3 i Nyborg.

Vi indkalder til samtaler løbende og lukker rekrutteringsforløbet, når den rette kandidat er fundet. Vi opfordrer dig derfor til at sende din motiverede ansøgning og dit CV hurtigst muligt.

Send din ansøgning via vores elektroniske rekrutteringssystem - senest 7. november 2021. 

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til Incineration Manager, Sune Lysgaard-Hansen på telefon 3112 5520.

Fortum Recycling & Waste ønsker at fremme mangfoldighed, hvorfor alle uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Om Virksomheden

Fortum er en international energivirksomhed med aktiviteter i mere end 40 lande. Vi tilbyder vores kunder el, gas, varme, køling og intelligente løsninger, der forbedrer ressourceeffektiviteten. Vi engagerer vores kunder og samfundet til at blive en del af forandringen mod en renere verden. Læs mere på www.fortum.com.

I forretningsenheden Recycling & Waste samarbejder vi med vores kunder i Norden om smarte og bæredygtige løsninger, der genanvender værdifulde materialer og fjerner skadelige stoffer fra kredsløbet. Læs mere på www.fortum.com/fortum-recycling-waste.

I Danmark tilbyder vi totalløsninger til håndtering, genanvendelse og slutbehandling af farligt affald. Vi beskæftiger ca. 170 medarbejdere. Læs mere på www.fortum.dk/recyclingandwaste.

Gør Danmark renere sammen med os